Ungdomskort

Ungdomskort

Er du mellem 16 og 19 år eller på SU, kan du med et Ungdomskort spare mange penge på kollektiv trafik. Læs mere på www.ungdomskort.dk, og husk at bestille i god tid inden skolestart.

 

Info om Ungdomskort

Ungdomskort er et kort til offentlig transport, hvor du får rabat. Du kan få ungdomskort, hvis du opfylder en af følgende betingelser:

  • Er mellem 16 og 19 år
  • Er elev på en ungdomsuddannelse
  • Studerende på videregående uddannelse, der er godkendt til SU

Hvilke fordele er der ved et Ungdomskort

  • Rejse ubegrænset mellem din bopæl og dit uddannelsessted
  • Du kan rejse ubegrænset i hele dit eget takstområde (se takstområder på Sydtrafik.dk).
  • Du kan rejse i andre, og på tværs af, takstområder med bus til børnetakst, der hos de fleste trafikselskaber er cirka halvdelen af en voksenbillet
  • Du kan rejse på tværs af takstområder med tog hos DSB og Arriva og få rabat på togbilletter i hele landet med en DSB ungbillet.
  • Du kan få rabat på rejser på tværs af landet med fjernbusserne

Søg først ungdomskort når du er indskrevet

For at kunne søge om godkendelse til et ungdomskort skal du være indskrevet på produktionsskolen, så f.eks. oplysninger om skolens adresse er på plads.

Skolens adresse kommer automatisk frem, når produktionsskolen har indskrevet dig. Vent med at søge, til indskrivningen er på plads. Når du er godkendt er du klar til at bestille. Du skal bruge NemID, et vellignende foto og kontooplysninger. Du får kortet tilsendt med posten cirka 14 dage efter, du har bestilt det.

Her kan du læse om de forskellige busplaner i Haderslev