Demonstration mod finanslovsforslaget

Demonstration mod finanslovsforslaget

af den 13. december 2016 i Nyheder |

Lavere ydelser til produktionsskoleelever kan få konsekvenser.
Derfor var flere tusinder elever torsdag mødt op til demonstration ved Christiansborg.

De mange elever var mødt op for at fortælle politikerne, at det finanslovsforlig som de blå partier har indgået indeholder en voldsom tidsel.
Forliget vil skære i elevernes skoleydelse. Nogle af produktionsskoleeleverne vil fremover komme ned og have 14 kroner til sig selv om dagen.
Flere produktionsskoler fra TV SYDs område havde taget turen over Storebælt. Haderslev Produktionsskole var en af dem.

På Fredericia Produktionsskole mener man, at de store tabere bliver de unge mennesker.

- Vi kommer til at ramme en gruppe af unge mennesker, som i forvejen er udsat og har svært ved at finde fritidsjob – fordi de ikke er dem, der står forrest i rækken. De bliver ramt på pengepungen, forklarer forstander Martin Petersen.

- Det betyder, at der færre penge til at kunne købe mad for og købe personlige plejemidler. Generelt så vil det hele bare blive noget lor. Jeg tror, at politikerne måske kan se, at vi er mange der ikke synes, at det her er i orden.
Jonas Zeerow, elev, Haderslev Produktionsskole

Heller ikke alle politikere forstår de nye satser.
- Der er jo mange, der frygter for, at de ender med ikke at komme gennem den uddannelse. At de måske begynder for tidligt på en ungdomsuddannelse, som de egentlig skulle bruge produktionsskolen til at blive klar til og dermed bare falde fra senere. Det har samfundet og den enkelte unge jo ikke vundet noget ved, siger socialdemokraten Jesper Petersen.

Se TVSyds indslag fra demonstrationen.